Skip til hoved indholdet
    Hjem Mange funktioner Vandets kulturhistorie

Vandets kulturhistorie

De opstemmede søer har stor kulturhistorisk og rekreativ værdi. Måske kan de fremover hjælpe med til at dæmpe uønskede oversvømmelser?

Luftfoto af Tangeværket med opstemmet vand i Tange Sø i forgrunden

Billedtekst: Tangeværket med opstemmet vand i Tange Sø i forgrunden. Foto: Lars Nygaard.

De kunstigt skabte søer

På sin vej mod havet løber Gudenåens vand gennem 67 store søer.

Nogle af søerne er kunstigt opstemmet for at udnytte vandkraften. Helt frem til 1995 blev halvdelen af Gudenåens fald brugt til at hente energi ud af vandstrømmen.

De opstemmede søer er placeret på steder, hvor åen har et stort naturligt fald — for at udnytte vandkraften.

Stor bevaringsværdi

Ønsket om at retablere passager og gydesteder for fisk taler for at nedlægge de opstemmede søer.

Men der er store kulturhistoriske værdier forbundet med stemmeværkerne og kraftværksøerne, og vi har gennem årene vænnet os til dem som rekreative indslag i landskabet. 

Nye funktioner

Gudenåen rummer, som Danmarks eneste flod, meget store mængder vand. Det er primært i vinterhalvåret, at Gudenåen er udsat for oversvømmelser. Særligt er langvarige regnperioder hovedårsagen til at Gudenåen løber over sine bredder og forsager oversvømmelser, som det eksempelvis var tilfældet i februar 2020.

Langvarige regn hændelser er når det regner mere eller mindre sammenhængende i flere uger eller måneder i træk. De kunstige søers funktion, som vandparkeringsområder er meget minimale i sådanne situationer idet af kapaciteten til at holde vand tilbage kun er få timer eller få dage inden volumenet er opbrugt. Samtidig vil det også kræve en meget præcis timing at bruge søerne som vandparkering, da man ikke må bruge kapaciteten for tidligt, da det i så fald vil kunne medføre en forværret oversvømmelsessituation.

Video: Se vandet fra Tangeværket efter at det har forladt vandturbinerne og været brugt til at producere strøm. Vandet strømmer videre ned ad Gudenåen mod Bjerringbro. Optagelser: Jens Muff Hansen, Naturplan.

Opstemninger

Kortet viser nogle af de opstemmede søer i Gudenåsystemet. Ud over de kunstige søer er der kanaler og strækninger af vandløb, hvor vandstanden også er hævet gennem opstemninger, f.eks. Klosterkanalen ved Klostermølle og Remstrup Å ved havnen i Silkeborg. Kort: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.

Kort, der viser eksempler på opstemmede søer i Gudenåsystemet

Gudenåkomitéens Sekretariat - Søvej 1, 8600 Silkeborg

Telefon: 51 44 49 43
majbrittkjeldahl.lassen@silkeborg.dk