Et stort indlandsdelta
Gudenåen presser sig ud mod Randers Fjord gennem et stort floddelta. Her møder det ferske vand havets saltvand.
Billedetekst: Vest for Randers krydser motorvejen tværs hen over deltaet. Foto: Hanne Wind-Larsen.
Indlandsdelta ved Randers
Ved Randers glider Gudenåen det sidste stykke ud i Randers Fjord gennem et floddelta med mange småøer.
Deltaet er et af Danmarks få store indlandsdeltaer. Betegnelsen "indlands" bruges, fordi deltaet er opstået ud mod Randers Fjord og ikke ved udløb direkte i havet.
Flydende afgrænsning
De lave strandenge og marker ud mod Uggelhuse og Grund Fjord ligger i deltaområdet.
Men det er svært at sige nøjagtigt, hvor langt deltaet går ind i ådalen. Sættes grænsen ved tilløbet fra Nørreåen, hvor Gudenåen for længst er nået ned i niveau med havets overflade, er deltaet mere end 15 km langt.
Å - eller fjord?
Det er heller ikke nemt at sige, hvornår åen hører op og hvornår havet begynder? Nogle regner Randers Fjord med til Gudenåen, da fjorden er meget præget af åens ferskvand. Andre regner åen for at slutte i Randers — hvorefter vandet fortsætter udad først gennem den smalle ”Inderfjorden” ud til Uggelhuse og så ”Yderfjorden” ud til Kattegat. Ifølge vandløbsregulativet regnes Gudenåen for at blive afløst af Inderfjorden ved Randers Bro.
Fra regulering til genskabelse af våde enge
Gudenåens delta er stærkt påvirket af diger, dræning, opdyrkning og driften af Randers Havn. Der er kun få rester af de oprindelige forgreninger og sumpede områder tilbage. Det eneste uregulerede sted i deltaet er Gudenåparken med Kongslund Sø i Randers.
Men siden 2004 er der genskabt store vådområder i deltaet, blandt andet ved Vorup Enge og Hornbæk Enge. Vådområderne med nye fuglerige søer og enge har på få år genfremkaldt fornemmelse af det oprindelige deltaliv i ådalen.
Vådområderne er blevet anlagt i forbindelse med vandplanerne for at fjerne næringsstoffer fra Gudenåens vand.
Delta
Et delta opstår ved, at materiale samler sig ved udløb fra floder og åer. Vandstrømmen forgrener sig som regel det sidste stykke ud mod udløbet, fordi der opbygges øer af sand og mudder fra åen. En fjord ud mod havet, som på én gang modtager ferskvand fra en flod og saltvand fra havet, kaldes et estuarie.
Gudenåens udløb i Randers Fjord er både et delta og et estuarie. Deltaet er dannet af aflejringer ved udløbet inderst i Randers Fjord. Ved hård vind fra øst strømmer saltvand fra Kattegat ind i fjorden og langt op i deltaet, i andre vejrsituationer når ferskvandet fra åen næsten ublandet helt ud til Kattegat. Kortet nedenfor viser i grove træk grænserne for deltaet og estuariet baseret på udbredelsen af planter fra hav- og ferskvand. Undertiden kan saltvandet trænge så langt ind i åen, at grænsen for estuariet kunne tegnes inde ved Randers.
Tegninger: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
Deltaet ved mundingen af Gudenåen er dannet af mange hundrede års aflejringer af sand og mudder fra åen. Deltaet ville fortsat vokse ud i Randers Fjord, hvis man ophørte med at oprense Randers Havn og sejlrenden. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan
