Slåning - men med måde!
I dag tages store hensyn til planter og dyr. Gudenåens vandløb renses sjældent op, og vandplanterne bliver slået mere skånsomt end før i tiden.
Billedtekst: Strømrende i den nedre del af Gudenåen. Man ser afklippede planter i midten og urørte bevoksninger til højre. Foto: Hanne Wind-Larsen.
Naturvenlig grødeskæring
Før i tiden blev mange af Gudenåens vandløb holdt hårdt vedlige, hvor man skar den meste grøde i bunden hver sommer, for at aflede ”skadeligt vand” fra landbrugets arealer.
I dag begrænser man oprensninger og grødeskæring så meget som muligt af hensyn til plante- og dyrelivet i vandløbene. Vandløbenes regulativer fastsætter, hvor meget der skal slås i forhold til behovet for at komme af med vandet.
Kun i særlige tilfælde renser man vandløbene. Det gælder for eksempel, når der samler sig så meget sand, at bunden hæves og der opstår hyppere oversvømmelser end normalt for vandløbene. Og vandplanterne bliver så vidt muligt kun slået i strømrender, der efterligner vandløbenes sving.
Uklart vand – færre undervandsplanter
Frem til 1997 blev vandplanterne slået fra bred til bred i selve Gudenåen fra Silkeborg til Randers. Men vandet var uklart, og planterne i hovedløbet voksede kun inde langs bredderne, så behovet for at slå planterne var ikke ret stort. Fra Tangeværket til Randers blev der ikke slået grøde fra sidst i 1990’erne til 2008.
Klart vand – flere undervandsplanter
I dag er vandet mere klart, og plantevæksten er øget. Det klare vand skyldes bedre rensning af spildevandet og fra 2007 invasion af vandremuslinger, som filtrerer vandet.
I 2008 begyndte Viborg Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune igen at slå vandplanterne fra Bjerringbro til Stevnstrup. Vandplanterne på denne strækning bliver i dag slået én gang årligt efter 15. august, og kun hvis der er opvokset så meget grøde, at der ikke er en grødefri strømrende.
Video: Se undervandskniven i aktion! Film optaget af Bendt Lund. Og hold dig hellere for ørene, for sådan en maskine støjer!
Slåning
Ingen grødeskæring
I urørte vandløb er der et rigt liv af mange forskellige vandplanter. Her vokser vandaks og andre arter med vækst fra topskud, sammen med arter, der vokser fra skud nær roden. Der er også plads til planter, der vokser langsomt. De bliver til sidst så store, at de kan tage kampen op med de andre planter om lyset. Tilvæksten af planter sker ikke ret hurtigt. Men planterne kan alligevel fylde meget i vandløbet hen på sommeren.
Hård grødeskæring
Grødeskæring er til fordel for vandplanter, der vokser hurtigt og kan tåle at blive afkortet. En af de bedste til at klare grødeskæring er Enkelt pindsvineknop. Den har sit vækstpunktet nær roden, og det bliver ikke hugget af, når skæremaskinen eller leen føres hen over bunden. Pindsvineknop vokser lynhurtigt op igen, og tager hele pladsen fra de andre vandplanter, der hvor man skærer grøde. Plantevæksten bliver ensformig og kraftig. Og man ender nemt ”i en ond cirkel”, hvor grødeskæring skaber behov for endnu mere grødeskæring.
Tegninger: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
I dag slås planterne kun i en strømrende midt i vandløbet. Vandet kommer hurtigt væk, og åens planter og dyr overlever de steder, som ikke bliver slået. Tegning Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
