Fisk står på spring
Søørrederne vendte talstærkt tilbage til deres gamle gydepladser, da opstemningen ved Vilholt Mølle blev fjernet. Gudenåens natur kan hurtigt komme sig, når den får lov.
Billedtekst: Søørreder kan studeres i ro og mag i akvariet på Aqua i Silkeborg. Foto: Lars Nygaard.
Proppen trukket ud af flasken
I 2008 blev stemmeværket ved Vilholt Mølle fjernet, og åen fik for første gang siden 1866 sin naturlige vandstrøm tilbage på den 1,5 km lange strækning fra Vorvadsbro ned til møllen.
Kan ørreder huske de gode tider?
Søørrederne fra Mossø kastede sig med det samme over den genåbnede flodstrøm med de gamle gydepladser. Det viser, at de hurtigt kan genvinde fodfæstet i Gudenåens vandløb, når de får lov til det.
Man skulle næsten tro, at ørrederne stadig kunne huske deres gamle gydepladser — selv efter 150 år uden adgang til dem.
Blandt de højeste tætheder i landet
Ved elfiskeri er der de senere år fanget mellem 4 og 10 ørreder pr. meter Gudenå ud for Vorvadsbro. Før stemmeværket ved Vilholt blev fjernet var tallet nede omkring 2 ørreder per meter.
På de lavvandede stryg neden for møllen har der siden 2011 været seks ørreder pr. meter og et enkelt år næsten det dobbelte.
Tallene svarer til nogle af de største tætheder af ørreder i danske vandløb.
De fleste af ørrederne er yngel. De små nye ørreder vokser så godt, at de udvandrer til Mossø og de store søer i Søhøjlandet allerede som et år gamle ”smolt”. Her vokser de op som søørreder og vender tilbage for at gyde i Gudenåen.
Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen fra DTU Aqua har lavet en film på 10 minutter om dengang, ørrederne kom tilbage til Gudenåen ved Vilholt Mølle.
Ørreder
Her ses antallet af ørreder fanget ved elfiskeri om efteråret ud for teltpladsen ved Vorvadsbro. Siden stemmeværket blev fjernet ved Vilholt Mølle i 2008 er der kommet store mængder yngel i åen.
Her ses antallet af ørreder fanget ved elfiskeri om efteråret neden for Vilholt Mølle. Også her er der kommet mange flere ørreder, efter stemmeværket blev fjernet i 2008.
De danske ørreder optræder i tre former: bækørred, søørred og havørred.
Alle er samme art, og de gyder de samme steder i vandløbene. De kan blande sig med hinanden, og de små nye ørreder kan blive både bæk-, sø- og havørred.
De små søørreder lever 1-3 år i vandløbet. En forårsdag, når de er 12-15 cm store, svømmer de ud i en sø for at vokse videre og blive kønsmodne. Havørreder vandrer ud og æder sig store i havet, mens bækørreder lever hele livet i vandløbene.
Det tager 1-2 somre for en søørred at blive 40 cm lang ude i søen. I 2014 blev der fanget en søørred på 9,4 kilo i en af Gudenåens store søer. Det er vistnok den største søørred fanget i Danmark.
Blank søørred, når den vokser op i søen
Farvet søørred i legedragt, når den gyder i vandløbet
Tegninger: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
Ørreder fandt hurtigt det gendannede stryg. Ørreder gyder i fordybninger, som hunnen graver i gruset på lavt og hurtigt strømmende vand. Efter gydningen dækkes æggene, så de er godt beskyttet. Æggene får ilt fra vandet, som strømmer gennem de små åbninger i gruset. Tegning Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
Opstemningen brydes igennem ved Vilholt Mølle i 2008. Foto: Lars Nygaard.
De naturlige stryg genopstod, da opstemningen ved Vilholt Mølle blev fjernet, og vandet igen blev sluppet løs og skyllede grusbunden ren. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan.
