BilledtekstAlle de mange dråber fra nedbøren skal ledes ud til havet gennem vandløbene. Foto: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
Fra 1870’erne til 2010 er nedbøren i Danmark steget mere end 100 mm om året i gennemsnit. Det har givet mere vand til vandløbene, også til Gudenåen.
Årsagen er sandsynligvis ændringer af klimaet. Kloden er blevet varmere, det har givet større mængder nedbør i vores del af verden.
Og nedbøren vil stige endnu mere over Danmark i fremtiden. Det vil stille store krav til vores vandløb. Frem til 2070 forventer man en stigning på 10-15 %. Det svarer til op mod 100 mm oven i de 100 mm, som nedbøren allerede er steget med de sidste 100 år.
Den ekstra nedbør vil især komme om vinteren. Om sommeren forventes det, at vejret vil blive mere tørt. Til gengæld vil der komme kraftigere regnskyl om sommeren, når himlen endelig vælger at åbne sig.
Pludselige regnskyl betyder, at vandløbene på kort tid skal modtage meget vand. En stor del af vandet når ikke at trænge ned i jorden under skybrud, men skyller direkte ud i vandløbene uden forsinkelse i afstrømnngen.
Her kan du se udviklingen i Danmarks årsnedbør fra 1870 til 2013 ifølge en nyere opgørelse fra Danmarks Meteorologiske Institut. På landsplan er nedbøren steget omkring 100 mm. Men nedbøren er meget forskellig fordelt fra år til år og fra sted til sted. I gennemsnit regner det mest i Midtjylland med over 900 mm om året og mindst over Kattegat og Bornholm med ca. 500 mm om året. Fra DMI, Teknisk Rapport 14-01, Danmarks klima 2013.
Perioder med pludselig og unormal kraftig strøm kan være farligt for planter og dyr, især om sommeren, hvor livet gror og udfolder sig. Planterne risikerer at blive revet i stykker eller rykket op med rod, når vandet vælter ned gennem vandløbet efter skybrud. Og smådyr kan blive fanget af vandet og skyllet bort derfra, hvor de lever. Det er især planter og dyr i de små af Gudenåens vandløb, som lever livet farligt, fordi skybrud som regel opstår meget lokalt. Tegning: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.
