Billedtekst: I 1992 blev den ”døde” Gudenå rundt om Vestbirksøerne genoplivet med nyt vand. Billedet viser åen i sin genskabte storhed i slugten ved Den genfundne Bro i 2014. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan.
En god fysik er vigtig
Mindre forurening er et vigtigt skridt på vejen mod god tilstand i vandløbene. Men der skal også være gode fysiske forhold for at planterne og dyrene kan trives.
Rørlagte og ”døde” vandløb er vakt til live
Nogle af Gudenåens vandløb er ført tilbage til deres oprindelige tilstand. Rørlagte vandløb har igen set dagens lys, for eksempel Hulbækken ved Them, selvom mange stadig ligger gemt under jorden. Og de fleste af de ”døde åer” som lå tilbage, efter at vandet var tappet til kraftværkssøerne efter 1. Verdenskrig, har også fået gang i vandstrømmen.
Nye sving og gydegrus
De fleste af vandløbene har været kraftigt oprenset og mange er udrettet eller omdannet til kanaler. De største uddybninger skete i Gudenåen mellem Tange og Randers i 1920’erne og 1930’erne efter bygningen af Tangeværket.
Men også her er retningen nu blevet en anden. Mange vandløb svinger sig igen afsted og der er lagt tonsvis af gydegrus ud til laksefisk, hvor man før rensede bunden op. Og nogle steder har vandløbene fået hævet bunden, så de igen kan oversvømme engene langs med bredderne.
Selvom der er gjort meget, er der dog stadig et stykke vej, før især de mindre vandløb igen har opnået god miljøtilstand.